Ledningens tværsnit bestemmer, hvor meget du kan trække, uden at den bliver varm, og en lang tynd ledning rullet op på tromlen er den klassiske fejl ved en havefræser. Skal den ud i det fri, skal både kabel og stik have en IP-klasse til det.
-35% 
-32% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-22% 
-13% 
-13% 
-8% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 21 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En forlængerledning er et af de billigste elprodukter i hjemmet, og netop derfor bliver den ofte købt uden en tanke. Det er ærgerligt, for forskellen på en god og en dårlig ledning handler sjældent om mærket — den handler om tværsnit, længde, kappe og hvor ledningen skal ligge. Vælger du forkert, kan resultatet blive alt fra en boremaskine, der ikke yder det, den skal, til et kabel, der bliver ubehageligt varmt.
Denne guide gennemgår de spørgsmål, du reelt skal tage stilling til, før du lægger en forlængerledning i kurven: hvor mange watt den skal bære, om den skal ligge ude eller inde, hvilke stik der passer i danske stikkontakter, og hvornår en kabeltromle er et bedre valg end en løs ledning.
Grundlæggende deler markedet sig i nogle få familier. Den klassiske forlængerledning er et enkelt kabel med en stikprop i den ene ende og ét udtag i den anden. Den findes i alt fra ganske korte varianter, der bare skal flytte et stik en halv meter, til lange kabler til haven.
Dernæst er der forlængerledninger med flere udtag — en stikdåse for enden af kablet, ofte med tre til seks pladser. De er praktiske ved skrivebordet eller bag fjernsynet, men de inviterer også til at samle for meget forbrug ét sted. Endelig er der kabeltromlen, hvor ledningen er viklet op på en rulle med håndsving, typisk i længder der rækker langt ud i haven eller rundt om huset.
En fjerde kategori er de fladere, mere diskrete forlængerledninger til møbler og paneler, hvor stikproppen er vinklet, så den kan sidde bag en sofa uden at bule ud. De er sjældent beregnet til store belastninger, og det er værd at holde sig for øje.
Længden er den beslutning, folk oftest fortryder. For kort, og du står med to ledninger koblet sammen. For lang, og du har en bunke kabel liggende, som samler støv og skaber snublefare.
Mål afstanden, før du køber, og læg lidt til, så kablet kan følge en væg eller et fodpanel i stedet for at skære tværs gennem rummet. Til værksted og have er det ofte klogere at vælge én rigtig lang ledning frem for at koble flere korte sammen — hver samling er et sted, hvor fugt og træk kan gøre skade.
Vær samtidig opmærksom på, at længde og tværsnit hænger sammen. Jo længere kablet er, jo større spændingsfald, og jo mere taler det for et kraftigere kabel.
På kappen af de fleste forlængerledninger står en betegnelse med tre tal, for eksempel 3G1,5. Det første tal er antallet af ledere, og det sidste er ledernes tværsnit i kvadratmillimeter. Tværsnittet er i praksis den vigtigste specifikation på hele produktet.
Tynde ledere findes typisk i lette indendørs ledninger til lamper, opladere og elektronik. Kraftigere tværsnit bruges til ledninger, der skal trække værktøj, varmeblæsere, havemaskiner og andet med et reelt effektforbrug. Bruger du et tyndt kabel til en stor last over lang afstand, går det ud over både ydelsen og temperaturen i kablet.
Står du i tvivl, er det næsten altid det kraftigere kabel, der er den fornuftige investering. Prisforskellen er beskeden, og du bliver ikke begrænset næste gang, opgaven er større.
En indendørs forlængerledning har typisk en blød PVC-kappe, der er fin til tørre rum, men som bliver stiv i kulde og nedbrydes af sollys over tid. Skal ledningen ligge ude — også bare på terrassen om sommeren — skal du vælge en udendørsmodel med en kappe, der tåler UV, fugt og mekanisk slid. Gummikappe er den robuste klassiker til det formål.
Vær også opmærksom på farven. Mange udendørs kabler er orange eller gule, ikke af æstetiske grunde, men fordi de skal kunne ses i græs, når plæneklipperen kører.
IP-klassen beskriver, hvor godt et produkt er beskyttet mod indtrængende genstande og vand. Det første ciffer dækker støv og faste emner, det andet dækker vand. Til udendørs brug ser du oftest IP44, som er beskyttet mod vandstænk fra alle retninger — nok til almindeligt vejr, men ikke en invitation til at lade stikdåsen ligge i en vandpyt.
Bemærk, at IP-klassen gælder produktet som beskrevet af producenten, og ofte kun når stikket faktisk sidder i, eller når dækslet er lukket. En åben, ubrugt plads i en udendørs stikdåse er et hul i beskyttelsen.
Danmark har historisk brugt sin egen stikprop med jordben, og i ældre installationer er det den, der giver jordforbindelse. I nyere installationer accepteres også runde stikpropper af den europæiske type. Det praktiske problem opstår, når en stikprop rent fysisk passer i kontakten, uden at jordforbindelsen nødvendigvis er koblet igennem.
Skal forlængerledningen bruges til værktøj, havemaskiner eller andet med metalkabinet, er jordforbindelse ikke en detalje. Er du i tvivl om, hvad din installation kan, er det en elektriker og ikke en webshop, der skal svare.
Køb altid ledninger med CE-mærkning og tydelig producentangivelse. Umærkede kabler fra ukendte kilder hører ikke hjemme i en elinstallation.
En kabeltromle er praktisk, fordi den holder styr på mange meter kabel og kan rulles ud præcis så langt, du har brug for. Til gengæld gemmer den på en fælde: når kablet ligger viklet op på tromlen, kan varmen fra kablet ikke komme væk. Trækker du en stor belastning gennem en oprullet tromle, kan den blive meget varm.
Derfor står der på stort set alle tromler to effektangivelser — én for oprullet og én for helt udrullet kabel. Regel nummer et med kabeltromler er derfor enkel: rul kablet helt ud, når du bruger noget, der trækker strøm af betydning. Mange tromler har desuden en termosikring, der slår fra ved overophedning. Den er en sikkerhedsforanstaltning, ikke en tilladelse til at ignorere reglen.
En stikdåse for enden af ledningen er bekvem, men den ændrer ikke på, hvor meget kablet kan bære. Fire udtag betyder ikke fire gange kapacitet — det samlede forbrug skal stadig kunne løbe gennem det samme kabel og den samme sikring.
En afbryder på dåsen er derimod en reel gevinst i hverdagen, både fordi du kan slukke helt for standby-forbrug, og fordi du slipper for at hive stik ud og i. Nogle modeller har individuelle afbrydere pr. udtag, andre en enkelt hovedafbryder. Vil du beskytte elektronik, findes der også varianter med overspændingsbeskyttelse — bare vær opmærksom på, at det er en anden funktion end en almindelig afbryder.
De fleste problemer med forlængerledninger kan koges ned til fire ting. For stor belastning på for tyndt et kabel. Oprullet kabeltromle under fuld last. Ledninger under tæpper eller klemt i en dør, hvor kappen langsomt slides igennem. Og endelig kædning — flere forlængerledninger sat i forlængelse af hinanden.
Et kabel, der er varmt at røre ved, er et signal, der skal tages alvorligt. Det samme gælder en stikprop, der er misfarvet, eller en kontakt, der lugter svagt brændt. Træk stikket og find årsagen frem for at håbe på det bedste.
De billigste forlængerledninger er tynde indendørs kabler i korte længder — fine til en lampe, mindre egnede til alt andet. I mellemklassen finder du kabler med kraftigere tværsnit, mere robust kappe, ordentlige stikpropper og længder, der rækker.
Betaler du mere, går pengene typisk til gummikappe, højere IP-klasse, kraftig tromle med termosikring, overspændingsbeskyttelse eller ekstra funktioner som USB-udtag i dåsen. Der er ikke et prisniveau, der er rigtigt for alle — der er kun et kabel, der passer til opgaven. Prisniveauerne her på siden opdateres løbende fra webshoppene, så du kan se, hvor de enkelte varianter ligger lige nu.
Fælles for dem alle er, at de sjældent viser sig med det samme. En underdimensioneret ledning virker fint, lige indtil den dag belastningen bliver stor nok.
Forlængerledninger holder længe, hvis de behandles ordentligt. Rul kablet løst op i store bugter frem for at vikle det stramt om albuen — skarpe knæk er det, der på sigt bryder lederne inde i kappen. Tør en udendørs ledning af, og lad den tørre, før den ryger i skuret for vinteren.
Træk altid i stikproppen og ikke i kablet. Det lyder banalt, men det er den enkeltvane, der slider flest ledninger op, fordi lederne langsomt trækkes løs inde i proppen.
En ledning med revner i kappen, synlige ledere, en løs eller knækket stikprop, eller en dåse med brandskjolde skal ud — ikke repareres med tape. Det samme gælder ledninger, der har været kørt over, klemt hårdt eller udsat for varme.
Er du i tvivl om en ældre ledning, er den beskedne udgift til en ny det letteste valg, du træffer den dag. Kasserede kabler hører til på genbrugspladsen som elektronikaffald, ikke i skraldespanden.
Det bør undgås. Hver samling er et svagt punkt både elektrisk og mekanisk, og især udendørs er den ekstra samling et sted, hvor fugt kan trænge ind. Vælg i stedet én ledning i den rigtige længde.
En forlængerledning er tænkt som en midlertidig løsning. Har du permanent brug for strøm et sted, hvor der ikke er en stikkontakt, er den rigtige løsning en ny stikkontakt sat op af en elektriker.
Fordi spændingen falder over kablets længde, og faldet er større, jo tyndere kablet er. Et kraftigere tværsnit løser problemet.
Varmeblæsere, radiatorer og lignende trækker meget strøm over lang tid og er blandt de mest krævende ting, du kan sætte i en forlængerledning. Bruger du en, skal den have kraftigt tværsnit, være rullet helt ud og aldrig ligge under et tæppe eller bag et møbel.